Mejsebos pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores værdigrundlag og i Dagtilbudslovens § 7 og § 8, og bygger dermed på et grundlag omhandlende at fremme børns trivsel, læring, sundhed, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende og hvor der prioriteres et fokus på børns medbestemmelse, medansvar samt forståelse for og oplevelse med og af demokrati.
Mejsebos pædagogiske læreplan finder du nedenfor.
1. Pædagogisk profil
Mejsebo er en aldersintegreret institution fra 0 – 6 år. Vi arbejder i teams men først og fremmest som ét hus.
Børnene og personalet er opdelt i 2 teams:
Et vuggestueteam, der består af 38 vuggestuebørn, 7 pædagoger, 3 medhjælpere, 1 koordinerende pædagog samt ½ års pædagogstuderende.
Et børnehaveteam, der består af 76 børnehavebørn, 7 pædagoger, 1 PAU, 3 medhjælpere samt koordinerende pædagog.
Børnene, i hver team, bliver opdelt i mindre grupper og er tilknyttet en primærvoksen. Vi arbejder i forskellige grupper alt efter hvad vi skal, derfor er der både primærgrupper, spisegrupper, venskabsgrupper, og aktivitetsgrupper.
For os er det vigtigt, at barnet oplever tryghed og omsorg i hverdagen. Det er også vigtigt, at de voksne er nærværende og i stand til at indleve sig i og forstå barnets signaler, intentioner og behov.
Derfor er vores fælles værdier i forhold til børnene først og fremmest:
Tryghed - Omsorg - Nærvær - Empati - Anerkendelse.
Husets fælles pædagogik skal være med til at sikre, at vi kommer omkring det hele barn og alle udviklingsområder. Vi har en positiv tilgang til barnet, bl.a. ved at have fokus på barnets potentialer og styrkeområder og ved at møde det med anerkendelse.
2. Pædagogisk grundlag
I Mejsebo kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene ved at:
Vi ser hele dagen som ét stort læringsmiljø.
Barnesyn
Give børnene lov til medbestemmelse ved at føle sig set, hørt og forstået. Vi er rollemodeller ved at bane vejen for børnenes fantasi. F.eks. en af børnene pludselig hører lyde og kæder det sammen med Tilde, en af Vestegnens kæmper. Så kunne man gå ud og kigge efter fodspor eller kigge efter maden som Tilde kunne have spist m.m. Dette er med til at følge børnenes spor og de får lov til at udvikle deres fantasi og lysten til at lære at være mere nysgerrige.
Have gruppedage hvor børnene er aktive medskabere i form af aktiviteter, som de kan have af interesse. Dette kan også forekomme i de spontane situationer.
Have samlinger om morgenen hvor børnene bliver informeret om dagens forløb. Det er her de kan komme med input til, hvordan de kunne tænke sig at dagen kunne forløbe. Dette er med til at skabe den gensidige tillid, da børnene bliver hørt i hvad de kunne tænke sig, og at de har en værdi i sig selv.
Samtale med børnene i løbet af dagen: Til frokost sætter vi os ned med en gruppe børn, hvor vi, både børn og voksne, kan stille nysgerrige spørgsmål til dagens gang og personalet kan lytte til børnenes tanker. Dette er med til at skabe tryghed og omsorg børn og voksne imellem.
Om eftermiddagen er der ikke planlagte aktiviteter. Her har børnene mulighed for at kunne være dem selv, og skabe de relationer de måtte have behov for. Her ses de børneinitierede lege. Her kan de voksne vise interesse ved at komme med ideer og samtidig følge med i børnenes udvikling f.eks. socialt.
Mål for de voksne: Se børnene som selvstændige og kompetente mennesker. Eks. Hvis et barn vil op på gyngen, men har svært ved det. Så guider vi dem i første omgang, og fortæller dem hvordan man kan gøre, i stedet for at umyndiggøre barnet og selv sætte dem op på gyngen. På denne måde skaber vi udfordringer, og giver dem positive forventninger, idet at vi hjælper dem i at være selvhjulpne.
Dannelse og børneperspektiv
Dannelse:
Mål for pædagogerne:
At vi ser barnet hvor det er, og tager udgangspunkt i hvor barnet er lige nu. Det kan være at barnet lige i dag ikke selv kan tage tøj på.
At vi hører deres meninger og hypoteser og får en god snak omkring hvordan tingene hænger sammen, i stedet for at affærdige med den rigtige løsning.
At vi er nysgerrige sammen med børnene, selvom vi nok kender svaret, så søger vi viden sammen med børnene.
Mål for børnene:
At de store hjælper de små, for at skabe empati og omsorg for de andre børn.
I legesituationer guider vi meget i forhold til hvordan vi er over for hinanden. At vi skal deles om tingene, være med i hinandens lege osv. For at alle kan være trygge i relationerne.
I vores rutiner er vi meget bevidste om vores rolle i forhold til at danne børnene. F.eks. i spisesituationen at vi spiser pænt, at vi beder om tingene, ikke hopper ned midt i det hele, vente på tur osv.
Komme- og gårutinen, at vi siger godmorgen og farvel, så alle føler sig hørt og set.
Når vi går på tur, at vi holder i hånden, bliver i rækken og ikke løber væk.
At vi rydder op når vi er færdige med at lege med det vi er i gang med.
Børneperspektiv:
Mål for pædagogerne:
Følger børnenes spor. Så hvis barnet har oplevet noget, kan vi gå i dybden med det. Hvis de leger noget bestemt, eller har en interesse kan vi udforske emnet. Tilrettelægger hverdagen efter børnenes ønske når det er muligt.
At børnene selv har indflydelse på hvor de vil være. Inde eller ude, og hvilket legetøj de har lyst til at lege med. Alt legetøj er nede i børnehøjde, så de selv kan bestemme.
At vi til samling/spisesituationen spørger nysgerrigt ind til hvad de har lavet i weekenden/ferien, og spørger uddybende ind til det. Imens resten af børnene lytter på hvad vennerne har lavet, og deltager i samtalen. Det får barnet til at føle sig specielt og hvis flere har oplevet det samme, kommer der et sammenhold mellem børnene der.
Samarbejdet med forældrene omkring hvordan har morgen været, hvem henter, hvad er der sket i weekenden, så vi nysgerrigt kan spørge ind til weekenden eller hvad skal I lave hos moster. Det giver barnet en følelse af vi gerne vil dem og føler sig set.
Vi voksne har planlagte aktiviteter som vi ændrer undervejs alt efter hvor børnene er. F.eks. hvis børnene synes det er for svært i dag, så ændre vi niveau, eller hvis interessen er noget andet, prøver vi at tilpasse.
Leg i Læring
Ved læring forstår vi:
Børns egen leg, hvor børnene bruger de kompetencer som de mestrer, de voksne understøtter børns egne lege ved f.eks. skaffe rekvisitter, når de bygger huler.
Rolleleg: familieleg hvor de efterligner de voksne. I disse lege lærer børn de sociale spilleregler.
Mål for pædagogerne:
Voksenstyret leg: hvor de voksne skaber rammen og reglerne – og børnene sammen med de voksne opnår læring. F.eks. købmandsleg, rytmik/yoga, div fangelege, forhindringsbane. I disse lege hvor de voksne har øje for at gå foran, ved siden af og bagved.
De voksenstyrede lege er planlagt ud fra, hvad der er af interesse hos det enkelte barn eller gruppe. F.eks. hvor vi legede dukkeleg i sommerperioden.
Mål for børnene:
Kreative aktiviteter af forskellige art, hvor børnene stifter bekendtskab med saks, lim, maling mm. Samt forskellige teknikker.
Børnene udforsker læring i naturen, og mærker på egen krop f.eks. vand, kulde, sol, mudder og klatre i træer. Børnene lærer om dyr f.eks. igennem projekter så som sommerfugle projekt, planteprojekt, svampeprojekt.
Læring i daglige rutiner:
Igennem en dagligdag som er præget af rutiner, tilegner børnene sig nye færdigheder, f.eks. hjælper børnene de voksne med at dække bord. Børnene sidder i faste spisegrupper/faste pladser. Der sidder faste voksne ved bordene, som taler med børnene om hvad der rører sig i gruppen den dag, f.eks. har nissen været hos dig i dag eller hvad skal I lave i weekenden?
Der er også læring vedr. bæredygtighed f.eks. når vi samler affald og rydder op efter os selv, bruger et stykke papir til tegning mm. Lærer børnene ansvarlighed og respekt for miljøet.
Læring i garderoben og på WC.
Vi sætter ord på alt hvad den voksne foretager sig med barnet, f.eks. ved bleskift, hvor vi snakker om kroppen og sætter ord på det børnene er nysgerrige på. De voksne er nede i børnehøjde, når vi hjælper og sætter ord på.
I garderobesituationen hjælper de større børn de yngre børn. Dette er for at øve sig i at have øje for hinanden og øve selvhjulpenhed, samt en begyndende ansvarsfølelse og empati for hinanden.
Børnefællesskaber:
Vi inddeler børnene i flere forskellige grupper der styrker de forskellige læringsmiljøer eks:
• Primærgrupper
• Spisegrupper
• Venskabsgrupper
• Aktivitetsgrupper
• Sproggrupper
Her kan vi blandt andet målrette vores arbejde i forhold til børnenes udvikling og sociale relationer. Vores primærgrupper er faste, men de andre grupper inddeler vi efter børnenes behov, hvor der er mulighed for udvikling og danne nye sociale relationer.
I nogle af grupperne er udgangspunktet hvad børnene har til fælles, og i andre grupper er de inddelt efter hvor der er mulighed for udvikling i gruppen. F.eks. at børnene lærer af hinanden og lærer af at hjælpe andre.
Der kan være fokus på børnegruppens sammensætning og forskellige forudsætninger. Fælles for grupperne er at vi voksne sætter rammerne, men at indholdet ikke er mere fast end at vi kan tage udgangspunkt i børnenes spor og interesser.
Børnene danner også selv børnefællesskaber f.eks. de børn der fast afleveres tidligt eller bliver hentet sent. Gennem dagen opstår der også spontane børnefællesskaber.
Pædagogisk læringsmiljø
I Mejsebo vil vi skabe muligheden for et pædagogisk læringsmiljø igennem hele dagen, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det kan ses lige fra aflevering om morgenen, samling, aktiviteter m.m. I alle vores aktiviteter og rutiner har vi øje for børnegruppens sammensætninger og forskellige forudsætninger. Vi har f.eks. dagens hjælper, der er med til at dække bord med hjælp fra en voksen.
Vi er opmærksomme på at dagens aktiviteter og rutiner er med udgangspunkt i børneperspektiv og medbestemmelse. Vi inddrager børnene igennem hele dagen eks. ved morgensamling hvor de er med til at bestemme dagens emne og dagens gang.
I vores læringsmiljø medtænker vi den fysiske indretning i form af de forskellige rum vi har til rådighed, som har hver deres funktioner. Vi har rum til fordybelse, hjerterum, kreativt rum, tumlerum – hvor man gerne må bruge kroppen.
I vores rutiner er læringsmiljøet i fokus, da vi hele dagen igennem medtænker børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. F.eks. ved afleveringsrutinen, er der fokus på at give børnene tryghed og en god start på dagen.
Samarbejde med forældrene
I Mejsebo vægter vi forældresamarbejde højt. Vi ser det som en gensidig opgave, at vi sammen med forældrene er med til at deres børn trives, lærer, udvikles og dannes.
Vi arbejder med en positiv og åben kommunikation, hvor døren altid er åben hos personalet og lederen ved både småt og stort. Dette er med til at skabe tryghed for forældrene, at kunne have et tæt samarbejde med hele Mejsebo.
Vi tager udgangspunkt i hvad den enkelte familie har behov for, men fælles for alle er at de får tilbudt en velkomstsamtale når de starter i vuggestue og børnehave. Mellem ca. 3 og 6 mdr. tilbydes en trivselssamtale. Her er der mulighed for personale og forældre at tale om barnets generelle trivsel, og skabe en tråd mellem hjemmet og institutionen.
Vi har et tæt samarbejde med forældrebestyrelsen som består af 5 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter samt leder. Vi afholder ca. 4 møder om året og derudover er forældrebestyrelsen med til at hjælpe til forskellige arrangementer så som sommerfester, julefester m.m.
Ting vi også vægter ved forældresamarbejdet:
• Forældremøder med workshops om relevante emner.
• Samarbejde ift. arrangementer.
• Samarbejde gennem AULA – omkring generelle informationer.
• Pædagogiske informationer og foto på AULA eks. omkring selvhjulpenhed og info om relationer i grupperne.
• Møde vedr. skolestart
Når vi har projekter eller andre arrangementer som forældrene har noget viden om eller kompetencer indenfor, eller synes det kunne være sjovt at være med til, så er de meget velkommen til det. Vi har f.eks. haft besøg at en politibil, en brandbil, en klasselærer med klasse, og hvis man er god til at lave snobrød, så må man også gerne være med.
Børn i udsatte positioner
I Mejsebo arbejder vi på at skabe et læringsmiljø hvor alle børn trives, læres, udvikles og dannes. I nogle tilfælde kan der være behov for lidt ekstra eller andet for at barnet trives.
I samarbejde med forældrene udarbejder vi en handleplan for hvordan udvikler og støtter vi barnet bedst muligt igennem hele dagen.
Dette kan være forskellige tiltag vi gør alt efter barnets behov:
- Vi spiser i mindre gruppe f.eks. kan en almindelig gruppe være på 7 børn i børnehaven med en voksen og 4 børn i vuggestuen med en voksen. Når der er et barn i udsat position, prioriterer vi mindre grupper på ca. halvdelen af hvad der normalt vil være, alt efter barnets behov.
- Vi tager hensyn til børn med særligt behov ved gruppesammensætningen.
- Vi har øget forældrekontakt eks. en kontaktbog hvor et personale skriver om hvordan barnet har haft det igennem hele dagen.
- Vi stiller krav og forventninger så det passer til nærmeste udviklingszone.
- Vi har ekstra opmærksomhed på børn med særligt behov eks. at give et barn pause i løbet af en dag, for at mærke sig selv og få ro i kroppen.
- Vi laver handleplaner for børn med særligt behov f.eks. det sociale hvor vi i fællesskab finder frem til hvilke børn der er gode at lege med i fritiden, for at styrke barnets sociale relationer.
- Vi har fokus på og arbejder med børn med sproglige udfordringer.
Når vi bliver opmærksom på et barn i udsat position, og vi i samarbejde med forældrene vurderer at der er behov for mere, tager vi det op i vores tværfaglige teams. Dette for at få den nødvendige hjælp til at skabe et læringsmiljø med fokus på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Dette kan for eksempel være ved sproglige, sociale, fysiske og psykiske udfordringer.
Sammenhæng til børnehaveklassen
Vi har et tæt samarbejde med Egholmskolen og Vallensbæk skole omkring SFO-start.
Vi har primært børn der starter på Egholmskolen, men har også børn der starter på Vallensbæk skole. De 2 skoler samarbejder om indsatsen og koordinerer, hvem der tager ud til de forskellige institutioner.
Fra maj måned, det år børnene fylder 5 år, starter de i majbørns gruppe i børnehaven. Her laver vi forskellige aktiviteter med henblik på SFO-start året efter. I efteråret kommer børnene på koloni og omkring efterårsferien starter svømning. Før SFO-start er der fodboldturnering med hele Vallensbæk kommunes majbørn.
Efter nytår og frem til SFO-start kommer de tildelte børnehaveklasse ledere på besøg i Mejsebo 3 gange og børnene kommer på skift på besøg på Egholmskolen, for at få skabt en tryghed hos børnegruppen, så der er kendte ansigter når de starter på skolen.
Før SFO-start får vi besøg af et personale fra Vallensbæk skole, så der også er et kendt ansigt for de børn der starter der.
I løbet af efteråret er der forældremøde på skolerne angående skolestart, med hvilke forventninger der er til børnene når de skal starte i skole, som vi i børnehaven også arbejder efter. Der er forældredag i foråret inden SFO-start, og der er skattejagt imellem institutionerne som skolerne også står for, så børnene indbyrdes lærer hinanden at kende.
Inddragelse af lokalsamfundet
I Mejsebo har vi store glæder af lokalsamfundet. I nærheden ligger biblioteket som inviterer til teaterforestillinger og vi låner bøger sammen med børnene.
Vi har også kælkebakken og dyregården liggende i gåafstand. Længere nede af vores sti, ligger Nøddeboparken som er en anden daginstitution. Når vi har motionsdag før efterårsferien, holder vi dagen ude på et af områdets grønne arealer.
I idrætscenteret afholdes der idrætsdag og fodboldturneringer sammen med de andre institutioner i Vallensbæk.
Når vi inddrager lokalsamfundet, er det også med udgangspunkt i børnenes interesser. Derfor har vi også haft besøg af vores skraldebil, som viste alle børnene hvordan sådan en fungerer. Vi har også haft en brandbil og politibil på besøg.
Vi har også et samarbejde med Arken, hvor de 4-årige skal på besøg i løbet af foråret og lære om kunst.
Læreplanstemaer
Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø
I Mejsebo integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø ud fra børneperspektiv.
Fysiske/æstetiske børnemiljø
• I hvert team er der 4 rum med hver deres forskellige funktioner. Vi har blandt andet et hjerterum, et krea rum, et tumle rum og et fordybelsesrum.
• I garderoben hjælper de store børn de små.
• Der er tænkt meget i børnehøjde og børneperspektiv, f.eks. de lave vindueskarme, som børnene gerne må sidde på, samt vinduer ned til gulvet på stuerne.
Psykiske børnemiljø
• Vi er opmærksomme på at samspillet mellem børn og voksne er kendetegnet ved gensidige respekt og tolerance.
• Børnenes indbyrdes samspil foregår i den god tone og med respekt for hinanden. Her arbejder vi fokuseret med fri for mobberi.
• At der blandt børn og personale er plads til forskellighed og vi har respekt for det.
Alsidig personlig udvikling
I Mejsebo vil vi gerne udvikle børnenes alsidige personlige udvikling ved at vi griber børnenes nysgerrighed og ser på hvor de er henne ift. deres udvikling. Det kan vi gøre ved at fange dem i nuet og udvide deres nysgerrighed i samspil med børn og voksne.
Vi vil skabe et læringsmiljø hvor børnene har mulighed for at udforske egen formåen og have tillid til egne potentialer.
Vi har fokus på at inddele børnene i små grupper ift. deres interesser og grupperinger, så de danner relationer til børn og voksne på tværs af alder og køn. F.eks. har vi i Mejsebo lavet forskellige små grupper som f.eks. drengegruppen hvor der er sat fokus på fri for mobberi. Børnene lærer at kende deres egne og andres grænser og at være modige til at kunne sige fra.
Mål for pædagogerne:
Vi er opmærksomme på, at vi sætter os ned sammen med børnene, når de er kede af det. Vi viser omsorg og giver børnene tryghed, og viser børnene tillid til at kunne henvende sig til os voksne i en given situation.
Mål for børnene:
Vores læringsmiljø i rutinerne styrker også børns alsidige personlige udvikling. Dette ses blandt andet i:
• Garderoben, hvor vi øver selvhjulpenhed og de større børn hjælper de små/ dem der har brug for hjælp.
• Ved spise situationer - finder børnene selv deres pladser, hjælper med at dække bord og deltager i samtalen omkring bordet.
• Til samling er børnene medbestemmende ved at vælge sange samt dagens emner. F.eks. hvad optager dem for tiden, hvad oplevede de i går m.m.
Social udvikling
Mejsebos pædagogiske læringsmiljø understøtter blandt andet børnenes sociale udvikling ved at vi laver primærgrupper hvor der er fokus på det enkelte barns trivsel og relationer. Vi laver indsats for barnet eller gruppens behov (venskabsgrupper) og er opmærksomme på børnenes tilknytning og nære relationer samt små og store fællesskaber.
Vi laver aktiviteter som styrker børnenes sociale udvikling:
• Gennem planlagte aktiviteter så som fri for mobberi hvor vi styrker børnenes udvikling af empati
• Lege grupper med tema (dukker, slås, købmand m.m.)
• Lege aftaler hjemme (forældresamarbejde)
• Få øjnene op for hinandens styrker og svagheder- så vi sammen kan udvikle os
Vores daglige rutiner:
• Borddækning, hvor børnene dækker bord til hinanden
• Børnene hjælper hinanden i garderoben (stor hjælper lille)
• Samling, hvor vi f.eks. lytter, venter på tur m.m.
• Medbestemmelse f.eks. vælge hvad de vil lege og til samling
• Måltider hvor vi hjælper hinanden og får øje på hinanden
• Dialog med børnene, være lyttende, anerkendende og interesseret
Mål for pædagogerne:
At understøtte blandt andet børnenes sociale udvikling med fokus på det enkelte barns/gruppens trivsel og udvikling. Aktivdeltagende i planlagte og spontane aktiviteter, hvor den voksne har øje for at gå ved siden af, eller foran. Alt efter hvor barnet/gruppen er i udviklingszonen.
Kommunikation og sprog
Læringsmiljøet i Mejsebo understøtter børnenes kommunikation og sprog ved at vi sætter ord på hvad børnene oplever, erfarer og vi hjælper med at sætte ord på følelser. Vi opfordrer børnene til at være sprogligt deltagende f.eks. under samling og måltider, dette kan både være med ord, fagter m.m.
Mål for pædagogerne:
Vi er opsøgende og nysgerrige i kommunikation med børnene, hvor vi giver børnene tid til at formulere sig. De voksne skal give sig tid, også til at lytte, både til det der bliver sagt og det der ikke bliver sagt. Særligt ved vores rutiner som er guld værd f.eks. bleskift, måltider og garderobe, her er der mulighed for nærvær og en god dialog.
Vores aktiviteter giver os også mulighed for at have gode samtaler med børnene, når vi ved hvad de har lavet. Her skal vi voksne være bevidste om vores sproglige ageren over for det enkelte barn, og huske at stille åbne spørgsmål. Hvis det sociale samvær kan være svært, skal den voksne agere som mægler. Her hjælper vi med at sætte ord på følelser og sætte ord på andres følelser for at skabe forståelse.
Vi skaber plads til leg, både spontant og voksenstyret med f.eks. særlige sprogaktiviteter som dialogisk læsning, fagtesange m.m.
For at kunne have særlig fokus på sprog, deler vi børnene op i mindre grupper, hvor det er muligt at sammensætte grupperne efter børnenes behov. F.eks. alt efter om det er børn der har brug for en støttende hånd i forhold til udvikling af ordforråd, sprogforståelse, kommunikative strategier m.m.
Mål for børnene:
At de videreudvikler deres kommunikation fra spæd til sfo-start, så de med tiden kan sætte ord på deres følelser, ønsker, behov og tanker. Vi afholder sproguge i uge 23.
Krop, sanser og bevægelse
I Mejsebo understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelser ved blandt andet at være ude i al slags vejr, hvor børnene eksperimenterer med forskellige måder de kan bruge kroppen på (Kulde, varme, sne, vand, mudder m.m.) Her lærer børnene deres egne kroppe at kende både muligheder og begrænsninger og får øget kropsbevidsthed.
Ved voksenstyrede aktiviteter og planlagte aktiviteter har vi blandt andet:
• Motoriske forløb med særlige fokus på blandt andet primære sanser
• Børneyoga, hvor vi sammen med børnene finder ro og retter sine opmærksom mod egne kroppe.
• Vi bevæger os til musik
• Vi leger sanglege blandt andet bro bro brille, lille kylling kom hjem m.m.
• Vi arbejder i mindre grupper, for at have øget fokus på de enkelte børns krop, sanser og bevægelser.
For at sikre at alle børn er med og eksperimenterende er det vigtigt, at man som voksen går forrest og motiverer børnene.
Mål for pædagogerne:
De voksne skal motivere børnene, ved at være aktiv deltagende, primært i voksenstyrede aktiviteter.
Mål for børnene:
Børnene skal opnå kropsbevidsthed, samt styrke deres sanser.
I løbet af året har vi faste traditioner, hvor der er særlig fokus på krop, sanser og bevægelser: Far henter uge 24, idrætsdag uge 34, motionsdag og fodboldturnering for maj børnene i foråret.
Natur, udeliv og science
Vores pædagogiske læringsmiljø i Mejsebo understøtter børnenes erfaringer med natur, udeliv og science ved at vi har løbende projekter med blandt andet de 4 årstider. Her har vi fokus på f.eks. hvordan årstiderne skifter, hvordan søen i nærheden udvikler sig i løbet af året, dyregården i nærheden samt vejrfænomener. Vi har også tematisk læringsforløb med natur som omdrejningspunkt f.eks. forløb med snegle, vand m.m.
I Mejsebo har vi det blå, grønne og bæredygtigheds flag, som man kan gøre sig fortjent til igennem de Grønne Spirer. Her har vi blandt andet haft forsøg/leg (science) med vand. Når vi spiser og kommer til at spilde vand, hvad kan det vand der bliver spildt? Kan det vand løbe op- eller nedad, kan det bærer et stykke papir, og hvordan føles det.
Vi har også brugt naturen som læringsrum, hvor vi blandt andet øver os i at finde ro i naturen ved at lave børneyoga, samt høre afslapningsmusik for at øge fokus på natur. Her har børnene haft mulighed for øget opmærksomhed på lyde, hvad kan vi høre når vi lukker øjnene, hvad får vi øje på når vi kigger op mod himlen? Kan vi hører skraldebilen, lyde fra køkkenet, de andre børn. Her kan vi også blive opmærksomme på hvordan vi selv og andre taler, taler vi højt eller lavt, larmer vi eller hvisker vi.
Til samling taler vi om vejret udenfor og sammenhængen mellem skyerne og evt regntøj. Vi inddrager også naturen til samling ved at tage naturen med ind til samling eller holde samlingen ude. Vi taler også om bæredygtighed f.eks. affald, plastik, slukker lys, sparer på vandet når man vasker hænder osv. For at vi sammen med børnene lærer om at passe på naturen deltager vi blandt andet i affaldsindsamlingen som bliver afholdt af Danmarks naturfredningsforening.
Vi afholder naturens uge i uge 36 og deltager i affaldsindsamling i foråret.
Kultur, æstetik og fællesskab
Vores pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab ved at vi blandt andet har fokus på traditioner som jul, fastelavn, påske og halloween. Vi snakker med børnene om kulturelle forskelle, f.eks. at ikke alle holder jul, men at der er nogle der holder Eid som minder om den danske jul. I Mejsebo har vi tradition for at holde koloni for majbørnene (overnatning i børnehaven), fødselsdage, sommerfest, bedsteforældredag og luciadag. Vi har haft et stort landeprojekt, hvor vi havde fokus på børnenes kulturelle baggrund. Her fik vi blandt andet mad fra de pågældende lande, så vi fik indblik i de forskellige madkulturer.
Vi understøtter børnenes kreativitet ved blandt andet:
• At børnene får mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk via maling, modellervoks og naturmaterialer.
• At børnene skaber/laver pynt til højtiderne i institutionen.
• At børnene i fællesskab er musiske. F.eks. til samling hvor vi bruger instrumenter til rytmik. Både i større og mindre grupper. Lytter til musik som vi danser og bevæger kroppen til.
• Tænke drama og eller teaterforløb med børnene. Koble til genkendelighed som f.eks. bøger, historier, sange m.m.
Det er processen med barnets æstetiske egen skabte spor der er afgørende i arbejdet med kultur, æstetik og fællesskaber. Vi går på biblioteket og låner bøger sammen med børnene, til højtlæsning på stuen, i mindre grupper, ved sovetid hos vuggestuebørnene, og til dialogisk læsning. Til samling skaber vi fælles opmærksomhed f.eks. ved dagens emne, dialog og sange som vi også synger på andre sprog end dansk. Vi afholder kulturuge uge 37.
4. Evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø
I Mejsebo tager vi udgangspunkt i SMTTD-Modellen, hvor vi har videre udviklet modellen til SMITTDE, så den passer til vores praksis. Her ser vi både på det pædagogiske læringsmiljø, børnesynet, de voksnes rolle og hvordan vi vil dokumentere og evaluere.
SMITTDE-Modellen består af 7 forskellige punker:
Sammenhængen – hvorfor er det relevant at lave dette projekt.
Målet for læringsmiljøet – hvor vi bliver skarpe på hvad er det vi vil med projektet, og hvordan kommer vi derhen. Hvad er processen undervejs.
It – her forholder vi os til hvordan bruger vi it i projektet. Kan vi bruge det til andet end dokumentation, og hvordan bruger vi det sammen med børnene.
Tiltag – hvad skal vi gøre for at gennemføre vores projekt. Er der noget vi skal have indkøbt, eller er der nogle der skal have forberedt noget bestemt inden vi starter.
Tegn – Hvordan ser vi tegn på læring hos børnene. Det er dette punkt vi især bruger til at ændre praksis undervejs, og tilpasse projektet i forhold til børnenes læring.
Dokumentation – Hvordan vil vi gerne dokumentere. Det kan f.eks. være på AULA, med plancher, børnene kan lave noget kreativt osv. Dokumentation er ikke kun skriv fra de voksne, men også børnenes kreative processer.
Evaluering – Vi starter med at skrive en dato på hvornår vi vil evaluere projektet. Efterfølgende laver vi evalueringen – ser vi udviklingen hos børnene som vi havde i tankerne, er der noget der skal ændres, har børnene stadig interessen, hvad virker og hvad virker ikke i forhold til børnegruppen.
Når vi udarbejder en SMITTDE-model, har vi læreplanstemaerne i tankerne, så vi kommer hele vejen rundt om dem. Vi kan godt have fokus på et tema, men vi er bevidste om at vi ikke kan arbejde med et tema, uden at arbejde med dem alle.
5. Evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
Når vi evaluerer vores pædagogiske læreplan, har vi udvalgt nogle temaer i læreplanen, som vi i små grupper evaluerer på, i teams og til personalemøder.
Løbende har vi læreplanen med på møder, og har den derfor hele tiden med i arbejdet.
Ligesom med SMITTDE-Modellen, har vi sat datoer for hvornår vi arbejder med evalueringen af læreplanen, så vi får arbejdet med alle punkterne.
Når vi udarbejder SMITTDE-Modellen forholder vi os til læreplanen, og på denne måde sikre at vores praksis og læreplanen er i tråd med hinanden.